Quark NaturCenter er en del af Center for Skole og Uddannelse i Hvidovre Kommune.
Folkeskolerne booker aktiviteter på Naturcenteret, som en del af den naturfaglige undervisning, der allerede foregår på skolerne.
Newton Hvidovre tilbyder børn og unge spændende og lærerige oplevelser i Danmarks første Newton Room.
Med udgangspunkt i LEGO mindstorms EV3 robotter skal eleverne eksperimentere og problemløse inden for videnskab, teknologi, matematik og it. I elevernes løsninger af de konkrete udfordringer indgår blandt andet design, konstruktion, programmering, kommunikation, problemløsning, kreativitet og samarbejde.
Målet er at lære naturfag og teknologi gennem spændende og engagerende aktiviteter, og dermed blive motiveret og inspireret til at søge mere viden.
MatMobilen er et projekt der har fokus på at eleverne oplever naturen i deres nærområde. Ved at eleverne iagttager og undersøger naturen, opnår de en grundlæggende viden om naturen. Eleverne får også kendskab til, hvordan man kan undersøge naturen og opnå viden ved at undersøge.
Musik- og billedskolen tilbyder ene- og holdundervisning til børn i fritiden, og har derudover et fast samarbejde med Hvidovres folkeskoler.
Hvidovre Ungdomsskole præsenterer en bred vifte af tilbud i samarbejdet med alle kommunens folkeskoler. Det koster ikke noget og samarbejdet skal bidrage til, at eleverne lærer mere og får et større kendskab til lokalsamfund og fritidsliv.